Lidt personligt

“Man skal stå tidligt op, hvis man vil være den stærkeste bønne i kaffen”

Ukendt

 

Jeg er 39 år gammel og bor sammen med min mand Henrik og vores fælles to børn – Linnea på 10 år og Lukas på 9 år. Derudover har jeg også tre større ”papbørn”, som har tilladt sig at gøre mig til ”Bedste” i en meget tidlig alder. En titel som jeg nu er meget stolt af.

profil3 Fotografiet er sjælens spejl.
Efter snart 25 år i Thy er jeg blevet glad for området, havet, den rå natur og dens sære mentalitet.
At bo i et meget malerisk område giver dejlig inspiration til mine billeder.
Mit øje falder tit for noget jeg bare må have i kassen.
Tiden er min ven. Jeg har ikke travlt når jeg fotograferer, men leger mig gerne frem til det færdige motiv.
At fotografere er en livsstil. Befriende og kreativt. Når jeg har brug for at koble fra, er kameraet min bedste ven.

Voksede op med Emil og Ida
Jeg er født og opvokset i Lönneberga – Sverige.
Mindst en gang om året vender jeg ”hjem” til mine rødder – skoven, søerne og vinden i træerne. Min barndom prøver jeg ihærdigt at give videre til mine børn. Men dens mentalitet med frisk luft, forslåede knæ og at cykle alene til skovsøen for og bade en varm sommerdag, er milevidt fra det mine børn vokser op omkring i dag.

Udfordringer kan man ikke få nok af

Jeg har prøvet at arbejde med mange ting. Stillinger som fotograf, landsbyudvikler, projektleder og skribent har givet mig en solid grobund for hvem jeg er som person. Jeg elsker en udfordring som er med til at udvikle mig – både som person og også gerne som fotograf.

Ildsjæl
Jeg bor i en lille by, hvor jeg som frivillig ildsjæl varetager forskellige opgaver når jeg kan. Jeg er formand i byens idrætsforeningen og engagerer mig der hvor der er behov.
Jeg kan lide at der er brug for mig, og jeg er frisk, udadvendt, og meget energisk. At være frivillig ildsjæl giver et kick, og er en stor del af mig som person.

 

Comments are closed.